a 'mooh' point

clearly an IBM drone

Jeg har opfundet et ord

Den anden dag, da jeg sad og skrev på indlægget "Er det nok at standarden er åben?" blev jeg træt af hele tiden af skrive "ODF-only-fortalere". Ikke alene er det træls at taste - det er også typografisk lidt et grimt ord. Derfor fandt jeg på at bruge forkortelsen "oODF", der fra nu af betyder Only-Open-Document-Format. Til min store positive overraskelse begyndte andre folk også at bruge det - faktisk gik der ganske få timer fra jeg brugte det på version2.dk til det blev brugt af andre.

Men nu ruller snebolden!

  • Søg på Google efter OODF og min blog kommer frem som nummer 1 (ændrer sig nok igennem tid)
  • Søg på overskrift.dk og min blog kommer frem som nummer 1

... og for at det ikke skal være løgn, så har jeg oprettet ordet på wiktionary.org .

Som min gode tidligere kollega Søren Laurits Nielsen sagde: "Det er sandt hvad jeg siger. Du kan selv checke det på Wikipedia ... om 10 minutter".

Smile

Høringssvar til Dansk standard

Jeg har lavet mit første udkast til mit arbejdes høringssvar til Dansk Standard for accept af OOXML til videre behandling i ISO-systemet. Jeg blev bedt om dette af min chef, da han mente, at jeg nok var den person i virksomheden, der var mest kvalificeret til det og i øvrigt også brændte mest for det.

... det kan han jo have en pointe i

Smile

Det var dog noget sværere at skrive end jeg havde regnet med. Jeg valgte bevidst den strategi at lave en positiv kommentar i stedet for en negativ kommentar i forhold til ODF ... det ville jo have været det nemmeste. Der er faktuelt masser af steder, hvor OOXML er ODF teknisk overlegent, så der ville sådan set have været masse af krudt at fyre af. Jeg er også sikker på, at en lang række af de andre kommentarer til Dansk Standard fra oODF-fortalerne vil lave negative sammenligninger af ODF og OOXML. Jeg synes bare ikke, at det er den rigtige måde at argumentere på og jeg er generelt ikke så meget for "name-calling". Den eneste reference jeg reelt har lavet til andre standarder er i et afsnit, hvor jeg snakker om, at vi ikke ser et principielt problem i at have flere standarder for dokumenter - specielt ikke når de som tilfældet er med OOXML og ODF ikke dækker samme områder.

Men det var som sagt sværere end jeg havde regnet med. Dette skyldes flere ting - hvoraf én var den vinkel jeg havde valgt. En anden ting var dog det simple faktum, at kommentarerne sikkert bliver offentliggjort efter indsendelsesperioden er ovre, og jeg er sikker på, at svarene fra vi fortalere forbåde OOXML og ODF vil blive fluekneppet som aldrig før. Det har dermed betydet, at jeg har været super opmærksom på, hvilke ord og vendinger jeg bruger og hvilke ting jeg har fjernet. Når jeg debatterer her og på version2.dk er tonen jo relativt løssluppen ... ja jeg er faktisk blevet citeret i version2.dks fysiske udgave med bandeord. Men virkeligheden er jo en noget anden, når jeg skriver et officielt svar på vegne af min arbejdsgiver. Flere løse formuleringer kom dog også med i de første afsnit, men de er blevet fjernet igen.

... der er jo ingen grund til at give oODF-fortalerne mere krudt til deres pistoler.

Rick Jelliffe har formuleret følgende i en artikel om standarder for vurdering af standarder:

"The tactic adopted by some activists is to read the draft text, think of the worst possible interpretation and ramification, then insist it is the case"

Det er præcist sådan jeg nogle gange føler behandlingen af OOXML. Se blot på diskussionen på version2.dk, hvor jeg til sidst måtte sige stop.

Han skriver lidt videre:

"The trouble with this approach is that it won’t work; impartial reviewers will note that there is some kind of concern but that the actual issue raised does is not a problem. The result will be frustration and a lack of a “meeting of the minds”. Indeed the legitimate issues that underly some of the anti-OpenXML comments risk being unaddressed."

Var der nogen, der sagde "du skyder dig i foden"? 

Bit-masks i OOXML

Når kampen for OOXML og ODF er så meget op ad bakke skyldes det i høj grad usikkerhed om, hvad der rent faktisk er fakta i diskussionen. Én af kilderne til denne usikkerhed er desværre Grokdoc.net. Når jeg skriver "desværre" er det fordi Grokdoc har lavet en ganske omfattende gennemgang af specifikationen for OOXML (hvilket jo i sig selv piller ved argumentet om, at den er for stor til at nogen andre end Microsoft kan overskue den), men den er desværre også fejlbehæftet. De fejlbehæftede dele er ikke så store - problemet ligger i, at det netop er disse fejlantagelser, der bliver brugt som primære argumenter imod OOXML som standard.

Én af disse fejl er de såkalte "bit-masks".

Der er såmænd ikke så meget forkert i selve observationen af, at der er bitmasks i OOXML-spec. Problemet ligger i, at problematikken i deres tilstedeværelse overdrives, ja Rick Jelliffe fra O'Reilly går så langt som at sige: "Some of the technical claims are silly (such as the "bitmask rubbish").

Grokdoc definerer en "bitmask" som:

"A bitmask is a technique to encode multiple values inside a single variable, by assigning a meaning to each individual bits of the variable. For example, the binary 10110001 (decimal 177) would mean Yes/No/Yes/Yes/No/No/No/Yes and contain the answers to 8 different yes/no questions." Grokdoc inkluderer herefter en liste over de steder i OOXML-spec, der omhandler bitmasks af forskellig art.

OOXML indeholder en række eksempler på anvendelsen af disse bitmasks. Ét af eksemplerne er fra sektion 2.8.2.16 for attribut usb1:

[Example: Consider font information specified as follows:
<w:font w:name="Times New Roman">
<w:sig w:usb2="00000008" … />

</w:font>
The usb0 attribute value of 80000000 specifies that the first 32 bits of the bitfield are
00000000000000000000000000001000, which corresponds to:
Arabic Presentation Forms-B
end example]

Læg her mærke til, at bitmasken er en string-repræsentation af en Hex'et bitværdi.

Et andet eksempel som jeg selv er faldet over tidligere (men ikke er nævnt på Grokdoc) er fra afsnit 2.8.11 ST_Cnf (Conditional Formatting Bitmask):

Fra OOXML-spec har jeg klippet følgende forklaring:

10 This simple type specifies the format for the set of conditional formatting properties that have been applied to
11 this object.
12 These properties are expressed using a string serialization of a binary bitmask for each of the following
13 properties (reading from the first character position right):

[Example: Consider a paragraph in the top right corner of a table with a table style applied. This paragraph
35 would need to specify the following WordprocessingML:
36 <w:p>
37   <w:pPr>
38     <w:cnfStyle w:val="101000000100" />

1       …
2     </w:pPr>
3     …
4 </w:p>
5 This paragraph specifies that it has the conditional properties from the table style for the first column, first row,
6 and the NW corner of the parent table by setting the appropriate bits in the val attribute. end example]

Grokdoc har følgende indvendinger overfor anvendelsen af disse bitmasks:

1.Bitmasks cause significant validation problems

Using bitmasks creates a new data model, separate from the XML data model. In particular, the bitmask cannot be described in or validated by XML Schema, Relax NG, Schematron or any standard XML schema language or current validator.

Selve bitmask-værdien er en ganske almindelig element-attribut og OOXML-spec beskriver endda, at indholdet af denne her skal matche det regulære udtryk [01]* . At sige at det ikke kan lade sig gøre at validere denne værdi er en pudsig anke imod OOXML, da man jo heller ikke kan validere andre (komplekse) værdier i en XML-fil for mening. Selvom jeg anvendte enums i mit XML-schema ville jeg ikke kunne validere om det enkelte "1" eller "0", hhv "true" eller "false" rent faktisk gav mening.

2. Bitmasks defeat XSLT manipulation

XSLT is the W3C standard for manipulating and converting XML documents, and is by far the most popular tool for working with XML. XSLT has no tools for bitwise operators, since bitmasks are not part of the XML data model.

Det er vigtigt at understrege, at bitmaskerne er reelt bit-flag, der ikke er relaterede til hinanden. Det er også vigtigt at understrege, at bitmasken ikke er "en række bits" men derimod en serialisering af en række flag. Derfor giver det ikke mening at tale om, at XSLT ikke kan anvendes på disse bitflag, da XSLT ikke indeholder mulighed for "bitwise operators". Bitwise operators er jo noget med OR, AND, XOR, NAND etc, men det giver slet ikke mening at tale om dette i denne kontekst. Hvis OOXML-spec i stedet havde udskilt disse 12 formatteringsflag i selvstændige attributter/elementer med mønstret [true,false] ville det have været nøjagtigt lige så nemt/svært at manipulere disse værdier som det er nu i bitmasken, som jeg hellere vil benævne en "short-hand positioning-definition" end en "bitmaske". At omtale disse flag som bits forvirrer mere end det gavner (man kan sige, at OOXML har skudt sig selv i foden ved at benævne dem som "bitmasks").

3. Bitmasks conflict with the Ecma TC45 charter

The TC45 is the Ecma Technical Committee charged with developing the Ecma 376 specification. The charter of the TC45 includes the specific goal of: "...enabling the implementation of the Office Open XML Formats by a wide set of tools and platforms in order to foster interoperability across office productivity applications and with line-of-business systems"

Since bitmasks cannot be implemented in any of the standard tools for XML data formats, their use is in conflict with the TC45's charter.

Er dette ikke liiige at stramme den? For det første er værktøjerne til manipulering af OOXML ikke kun indsnævret til XML-værktøjer som XSLT. For det andet er der intet i disse eksempler på bitflag, der afholder manipulering af dem fra at blive implementeret i XSLT. Man kan argumentere for, at bitflagene ikke er specielt "XML-agtige", men at bruge dette som argument for at afvise standarden er i mine øjne for langt ude.

4. Bitmasks are not extensible

The bitmasks specified by Ecma 376 are mostly of fixed length (a fixed number of bits). For example, the bitmasks used in sections 2.4.51, 2.4.52, 2.15.1.86, and 2.15.1.87 are all of type ST_ShortHexNumber (2.18.86, p. 2591), which is defined as consisting of exactly 4 hexadecimal digits (16 bits, see above regarding conflicting definitions). The bitmasks in section 2.8.2.16 are of type ST_LongHexNumber (2.18.57, p. 2542) which is defined as consisting of exactly 8 hexadecimal digits (32 bits, see above regarding conflicting definitions). The bitmasks in sections 2.3.1.8, 2.4.7, and 2.4.8 are of type ST_Cnf (2.18.11, p. 2478), which is defined as consisting of exactly 12 binary digits (12 bits). The bitmask in section 6.1.2.7 (p. 5227) consists of exactly "three bits".

Because it is not possible to add new bits to a fixed-length bitmask, extensibility is extremely limited.

Jeg kan godt forstå, hvorfor Grokdoc ønsker denne mulighed, for det er netop én af arkitekturprincipperne for ODF - nemlig muligheden for at udvide spec'en afhængigt at applikationen. Pudsigt nok er den manglende mulighed for applikationsspecifik udvidelse netop ét af grundprincipperne for OOXML. Argumentet fra OOXML er, at det er svært at sikre interoperabilitet, når hver implementering af formatet kan udvide dette som man lyster. Var det her muligt at udvide en af bitflagsrækkerne med ekstra flag - hvordan skulle andre applikationer kunne anvende dette? Dette er ét af en række eksempler på, hvordan en arkitekturbeslutning påvirker den konkrete implementering af den. Diskussionen om disse flag bør altså reelt ikke dreje sig om deres eksistens men derimod om hvilket arkitekturprincip, der bør ligge bag formatet.

 

ODF, OOXML, oO.org, MSOffice ... eller Mooh?

Jeg er lidt nødt til at poste dette link, som jeg fandt via en eller anden RSS-aggregator. Det er til en artikel fra The Copenhagen Posts website, der omhandler sidste uges beslutning om valg af (indtil videre) både ODF og OOXML. Artiklens indhold understreger meget godt, hvorfor de fleste mennesker ikke bekymrer sig om "kampen" ... de forstår den simpelthen ikke.

Når overskriften i artiklen er:

"The two leading open source computer programme candidates will have a year and a half to compete head-to-head for control of government computers

... kan man jo nærmest ikke lade være med at knibe en lille trist tåre over det uhørt lave journalistiske niveau. 

Er det nok at standarden er åben?

Efterhånden som det går op for flere og flere af ODF-only fortalerne, at deres foretrukne format ikke er modent nok, er taktikken nu blevet ændret. Fra at tale om ODFs fortræffeligheder i kraft af letlæsbar xml, specifikationens diminutive sideantal og reference til eksisterende standarder tales der nu næsten udelukkende om de politiske overvejelser bag valget af format. Specielt tales der meget om åbne standarder.

aabnestandarder.dk er listet en definition af egenskaber for en åben standard.

  1. Veldokumenteret med den fuldstændige specifikation offentligt tilgængelig.
  2. Frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementation og anvendelse.
  3. Standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum (en såkaldt "standardiseringsorganisation") via en åben proces.


Jeg vil i øvrigt anbefale læsere at læse lidt på siden. Det er interessant læsning og forklarer på en god måde årsagen til at åbne standarder er en god idé. Bagmændene bag definitionen fik i øvrigt noget af et scoop, da ovenstående definition endte i det såkaldte B 103-forslag.

Når jeg bruger lidt tid på at skrive om denne definition skyldes det at den i øjeblikket misbruges af fortalerne for "Only-ODF" (fremover benævnes dette som oODF) i deres argumentation for kun at vælge ODF. Argumentet er det simple, at da OOXML ikke opfylder denne definition kan den ikke vælges - altså en reel apriori-forudsætning for valg af format. Tilsvarende omtales definitionen nærmest som én af matematikkens 5 aksiomer eller i det mindste som var de ristede i runer (Jellingestenens uægte lillebror) eller stod med småt på tavlerne, som Moses havde med efter sin tête-a-tête med Gud på Sinajbjerget. Lad mig ydmygt understrege, at ingen af disse ting er tilfældet.

For mig er de tre punkter en hensigtserklæring og et mål, men det er ikke udgangspunktet - og de trumfer slet ikke den virkelighed de skal anvendes i eller de tekniske egenskaber ved en standard, der skal overvejes. Har vi en situation, hvor standard X og standard Y reelt er ens og de adskillende detaljer kun er småting, vil jeg naturligvis foretrække den standard, der i videst muligt omfang dækkes af definitionen af en åben standard. Er vi derimod i en situation som med OOXML og ODF er billedet mere grumset og bestemt ikke sort/hvidt.

Når oODF-fortalerne insisterer på udelukkende at tale om overholdelse af aksiomerne, så siger de dermed samtidig, at de tekniske aspekter ikke har så høj rang i diskussions-kæden. Det er også den fornemmelse det giver at deltage i diskussionerne, hvor det er tydeligt at bevæggrundende ofte er politiske og også ofte drevet af et ideologisk "korstog" imod Microsoft. Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg ser det lidt anderledes. Jeg er pragmatiker af natur og det er vigtigere for mig at der er valgfrihed og at valget af dokumentstandard ikke kommer til at hæmme produktiviteten i den offentlige sektor, hvor jeg dagligt arbejder. Det er i øvrigt en holdning som jeg nu kan se jeg deler med IT-ordførerne i Folketinget. Når oDDF-fortalerne siger, at det vigtigste er at formatet opfylder alt i definitionen end at formatet er "spiseligt", bringer det minder frem fra tiden, hvor Linux var et relativt nyt fænomen. Dengang kunne man ofte høre Linux-brugere sige, at "ja, brugerfladen kan forbedres, det er svært at installere og indlæringskurven er lidt for stejl. Men Linux er meget mere stabil og så er det gratis". Til Linux-fortalernes ros er de blevet klogere (eller mere pragmatiske) - det er blot ærgeligt at vi nu igen skal spilde tid på den samme diskussion - blot nu med et nyt format, nemlig ODF.

Hvis du spørger mig, så er det ikke til diskussion at ODF ikke er modent nok til at kunne stå alene som eksklusivt dokumentformat i den offentlige, sektor ligesom det heller ikke er til diskussion, at OOXML er langt mere grundigt bearbejdet og langt mere gennemført end ODF. Ja, der er nogle usikkerheder omkring vedligeholdelse af formatet men teknisk set er der ikke rigtigt noget at rafle om. OOXML er ganske enkelt et bedre format. Når oODF-fortalerne alligevel negligerer disse ting og siger at "der vil naturligvis være en indkørselsfase med problemer" og "det er vigtigere at fravriste Microsoft deres monopol end sikre effektiviteten i den offentlige sektor", så kan jeg ikke lade være med at tænke på Grev Farquard fra DreamWorks-filmen "Shrek". Inden han sender en flok riddere afsted for at redde Prinsesse Fiona for ham (han tør jo ikke selv), siger han med megen empati: "Some of you may die, but that is a sacrifice I am willing to make". Ligeledes synes det at være åbenbart, at mange af oODF-fortalernes eneste fremtidige interaktion med ODF bliver deres installation af OpenOffice.org eller KOffice ... og kommer altså slet ikke til at arbejde konkret med formaterne i den offentlige sektor. De kommer altså ikke til at mærke problemer på egen krop.

Smile

Post-afgørelses hysteri

Som man næsten kunne forvente, kogte debatforaerne i går næsten over med diskussioner om afgørelsen omkring valgte dokumentformater i den offentlige sektor i Danmark. Som jeg skrev i går, så er jeg af den holdning, at beslutningen var klog og afvejet og tog hensyn til den tekniske verden, der eksisterer i den offentlige sektor. Trist nok står jeg ret alene med denne holdning. Der er et par "holdnings-frænder" på version2.dk og også et par stykker på computerworld.dk ... men vi er groft "underbemandede".

Som sagt nåede den skingre tone i går nye højder - ja selv jeg blev beskyldt for at være en "troll" på version2.dk :o)

Angrebene på beslutningen var generelt fokuserede på et par områder, og jeg vil prøve at addressere disse her.

1. Beslutningen var taget på forhånd

Sådan en udtalelse er jo svær at tilbagevise - ligesom den er svær at bevise. Det er sådan en af de udtalelser, der er på linie med "JFK blev myrdet af CIA" eller "Prinsgemalen er bøsse og Dronningen har et seksuelt forhold til Susse Wold". Sandhedsværdien i disse udsagn er nok relativt begrænset og i øvrigt tjener de intet formål andet end at "kridte banen op" for et skænderi. Generelt burde man holde sig for god til at komme med disse udtalelser.

2. Høringen var en parodi, da man ikke lyttede efter indsigelserne

Tja- udtalelser som disse indikerer jo, at man ikke helt har fanget idéen med en høring. En høring er jo ikke en afstemning, hvor man rækker hånden op og stemmer for et forslag. En hørings formål er at indhente feedback fra interessenterne i en konkret problemstilling. I debatten tilknyttet artiklen "Dokument-afklaring på vej allerede i dag" på version2.dk blev der udtalt:

"Hvis du kikker på høringssvarene vil du altså se at ret vægtige foretagender som Sun, Oracle, IBM, samt f.eks. region Midtjylland på det kraftigste fraråder dobbelt standard, men alligevel negligeres deres argumenter."

Lad mig for et øjeblik glemme, at både Sun, IBM og Oracle har vægtige forretningsmæssige grunde til at mene, at ODF er det eneste rigtige format. Der blev også udtalt:

"det er da en parodi at der laves en skinhøring, hvor ca. 80% af svarende siger at 2 formater er en dårlig løsning, ca. 70% peger på kun ODF, ca. 20% er ligeglade, og kun et høringssvar (gæt fra hvem) går 100% helhjertet ind for OOXML!"

Igen er det i mine øjne en misforståelse af idéen med en høring. Lad mig sætte det lidt på spidsen og antage, at der var 100 virksomheder, der alle sagde, at ODF skulle være eneste tilladte format pga fx frigørelse fra Microsoft etc og at der var 1 virksomhed, der sagde, at de ikke var enige i dette, da der er nogle tekniske problemer i valget af kun ODF og derfor anbefalede to formater. Dette betyder altså ikke, at ODF-only argumentet vægter 100 gange mere end den enkelte virksomhed - specielt ikke når den ene virksomhed kan argumentere for dens sag. Uanset hvordan ODF-only fortalerne vender og drejer det, er der nogle tekniske udfordringer i kun at tillade ODF og der er nogle procesmæssige udfordringer i kun at tillade ODF. Når ODF-only fortalerne ikke kan argumentere for, hvorfor dette ikke er tilfældet, så er det ligemeget hvor mange de indkalder til at sige "Jeg mener det samme som ham den anden".

... og så skal man også lige huske, at de indsendte svar ikke nødvendigvis er repræsentative for danske virksomheder generelt. Typisk er det jo de sureste, der råber højest, og det har desværre en tendens til at skævvride resultaterne.

Moralen

Hvis der skal være nogen morale i dette er det jo, at høringen rent faktisk har tjent sit formål. En række virksomheder indsendte deres svar og efter behandling er Folketinget nu nået frem til, at ODF og OOXML bliver obligatoriske for offentlige myndigheder. Som jeg læser svaret har man anerkendt følgende kendsgerninger:

  1. ODF er ikke modent nok til at blive anvendt alene
  2. ODF kan ikke alene dække behovene i den offentlige forvaltning
  3. Der er tvivl om, hvorvidt andre end Microsoft kan implementere OOXML

 

Løsningen på denne gordiske knude har været at tillade begge formater og lave en post-vurdering om et par år for at se, om det har vist sig at andre kan implementere OOXML. Jeg synes ganske enkelt, at det er en perfekt løsning.

Hvis jeg endog skal konkludere en smule på debatten omkring ODF og/eller OOXML, så må det være den glædelige kendsgerning, at så længe man argumenterer sagligt og nøgternt, så er det faktisk muligt at budskabet trænger igennem - selvom oppositionen er nok så følelsesladet.

... PS: og dagen i går var også dagen, hvor jeg blev beskyldt for at være korrupt. I hvert fald faldt jeg over følgende afsnit på en blog "i nærheden":

The bad things are:

  1. [...]
  2. The MP's shows that they are not ready to make a decision, after almost half a year with discussion and documents. They can see the reports, that shows all the benefits of open standards and that the only pro EOOXML is Microsoft related of payed by Microsoft directly.

 

Huskede jeg at nævne, at tonen var blevet lidt skinger?

Foreløbig afgørelse i OOXML/ODF-problemstillingen

Ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde arbejder Folketingets partier i øjeblikket på en beslutning om standarderne, der indebærer følgende:

  1. Offentlige myndigheder pålægges at kunne modtage henvendelser i både ODF-formatet og OOXML-formatet.
  2. De to formater bliver obligatoriske dokumentstandarder i det offentlige.
  3. Det bliver obligatorisk for offentlige institutioner at indkøbe software, der understøtter mindst én af de to standarder.
  4. Tidsrummet fra 1. januar 2008 til 1. januar 2009 skal bruges til at vurdere om OOXML reelt kan fungere uafhængigt af produkter og leverandører. Er det tilfældet "ophøjes" formatet til obligatorisk standard.


Umiddelbart er det faktisk en ganske glimrende løsning, de åbenbart er ved at tage. Den afbalancerer nemlig ønsket om at frigøre sig fra Microsofts defacto-monopol på kontorprogrammer i den offentlige sektor - samtidig med at den tilgodeser virkeligheden i den offentlige forvaltning - nemlig at det vil være en katastrofe for arbejdsprocesserne i det offentlige at kræve, at man bruger et nedbarberet dokumentformat som ODF.

Det er også værd at bemærke ordlyden af ovenstående. Den siger nemlig, at offentlige myndigheder skal kunne modtage og dermed også reelt kunne sende dokumenter i begge formater, hvorimod offentlige institutioner ikke er bundne af samme krav men "blot" skal kunne honorere det ene format. I mine øjne giver dette fint mening. Christian Nobel skrev på version2.dk, at det ville give uhensigtsmæssigheder, når han så skal sende et brev til en vuggestue, der jo ikke er en myndighed og derfor ikke nødvendigvis kan læse ODF-dokumenter. Det har han jo ret i og det vil givetvis give nogle problemer i indkørselsfasen. Min pointe er blot, at kravet er fuldt rimeligt, da offentlige myndigheder - dvs den del af den offentlige verden, der reelt betyder noget - skal kunne modtage begge formater men at andre (mindrebetydende) institutioner ikke stilles overfor samme krav.

I punkterne ovenfor står også, at der vil være en indkørselsperiode på et års tid fra 1. januar 2008. Morten Messerschmidt udtaler iflg. Computerworld, at det vil være fint med en indkørselsperiode, hvor der kan blive samlet erfaringer. Han har også betinget sig, at konkurrencestyrelsen bliver en del af denne post-indkørselsvurdering, der skal foretages. Igen kan jeg kun sige, at det for mig er ganske rimelige ting. Faktum er jo, at der er blevet sået så meget tvivl (i mine øjne uretmæssigt) om OOXMLs muligheder for anvendelse af andre end Microsoft, at jeg godt kan forstå, at politikerne er urolige ved det. Jeg bifalder dermed, at de er så modige, at de tør sige, at nu kigger vi igen på det om et års tid.

I hovedtræk mener jeg, at politikerne har taget ikke alene en god politisk beslutning, men også en pragmatisk rigtig beslutning om at sikre den offentlige sektor så optimale vilkår som muligt. Hvis de havde hørt efter de meget højrystede ODF-only fortalere og smidt OOXML på porten, så ville konsekvenserne have været uoverskuelige og jeg er sikker på, at de har haft dette for øje. Med beslutningen i dag signalerer politikerne at de både vil blæse og have mel i munden - menher på den gode måde. De signalerer at de vil fravriste Microsoft deres monopol i den offentlige sektor samtidig med, at de respekterer den virkelighed, som de offentligt ansatte lever i hver dag. Dét er da en god beslutning!

... og så glæder jeg mig i øvrigt til se se ordlyden af aftalen. Specielt bliver det spændende at se, hvilke versioner af de enkelte formater de vælger at anbefale. Jeg håber meget, at de vælger at anbefale navngivne versioner af de to standarder, og det vil sandsynligvis blive Ecma 376 for OOXMLs vedkommende og ISO/IEC 26300:2006 for ODFs vedkommende.

Og lad os så komme i gang med at arbejde med formaterne. Som Brian Jones sagde: "We aren't philosophers; we're geeks who build software to solve people's problems…". 

Blog-modificeringer

Jeg har lavet en status-side på denne blog. Min tanke er den skal være en log over mine tilretninger af BlogEngine.NET . Egentlig burde det jo være rigtige indlæg, men jeg er ikke interesseret i at de blandes sammen med de andre indlæg i bloggen - og jeg kan ikke se, hvordan jeg kan undgå dette via BlogEngine.NETs admin-interface.

Siden kan ses på http://www.idippedut.dk/page/blog-status.aspx .

Throw the dice

I noget tid har jeg debatteret "højlydt" på primært version2.dk om valget imellem OOXML og ODF - eller begge - som anbefalet standardformat i den offentlige sektor i Danmark. Det har været meget interessant og jeg håber at andre som jeg har fået deres holdninger udfordret og er blevet klogere undervejs.

Jeg er dog kommet til den erkendelse, at jeg ikke får nok ud af at debattere "på bagkant" i trådene på version2.dk . Ikke alene bestemmer jeg ikke selv emnerne, men det er også svært at få sin pointe frem, når det eneste input-mode jeg har er et TEXTAREA-felt. Hvis jeg vil understrege noget eller lægge vægt på noget andet, så er det ofte nødvendigt at illustrere med tabeller, formattering og lignende. Derudover er version2.dk's grafiske brugerflade ikke "den bedste i verden" ... for nu at sige det mildt, så det er ikke muligt at linke til seperate indlæg i de enkelte tråde og det er i det hele taget svært at bevare overblikket. Jeg håber at kunne løse alle disse problemer ved at ibrugtage min egen blog.

Nu er dette jo "første blad" i min nye bog, så alt er endnu lidt jomfrueligt. Derfor har jeg endnu ikke lagt mig fast på om jeg skal skrive på engelsk eller på dansk. Hvis jeg skriver på dansk, så har det den fordel at jeg nok vil få flere danske læsere og at jeg vil bedre kunne præge debatten i Danmark. Hvis jeg derimod skriver på engelsk, så vil jeg potentielt kunne være med til at præge debatten på et mere globalt plan ... men jeg mister måske den danske vinkel.

Hvad siger du?

Tja- velkommen til min nye blog ... jeg håber, at du får noget ud af det.